Få en oplevelse i Læsø Seaside Feriehuse og Læsø Golf Resort
Velkommen til vores hjemmeside, hvor du kan udforske et udvalg af smukke feriehuse og sommerhuse beliggende nær golfbane og Kattegat.
Feriehusene er for alle, med og uden golfudstyr.
Vil du leje
Vores feriehuse er velegnede til familieferier, miniferier og gruppearrangementer.
For yderligere information og for at foretage reservationer, bedes du kontakte Dancenter, der står for udlejningen.
Vil du eje
Du har nu chancen for at købe et af vores fantastiske feriehuse.
Glæd dig til at slappe af og fordybe dig i feriehusets charme, mens alle praktiske detaljer bliver håndteret. Vores mål er at sikre, at din oplevelse er ubesværet og bekymringsfri, så du kan fokusere fuldt ud på at nyde din tid i dette skønne feriehus.
Læs mere
Vil du leje festlokaler
Det tidligere restaurantlokale med den fantastiske udsigt kan nu lejes af alle. Der er selskabslokaler og restaurantfaciliteter til rådighed. Det er beliggende lige ved siden af feriehuset. Kontakt os for yderligere information.
Læs mere
Læsø Seaside Feriehuse, helårs– og sommerhuse til leje på Læsø
Velkommen til Læsø Seaside Feriehuse. Her kan du leje overnatninger i et af vores 24 nyrenoverede feriehuse, som alle er indrettet og fungerer som et sommerhus. Husene ligger alle flot indpasset i den smukke natur, tæt på stranden og tæt på den fantastiske og velholdte 18-hullers golfbane på Læsø. Du kommer til at bo tæt på Nordmarken og på havnen i Østerby, og i Østerby finder du både en række spisesteder, en lystbådehavn og ikke mindst en fiskerihavn, hvortil der dagligt bliver landet jomfruhummere og friske fisk. Udsigten fra terrasserne og husene ud over havet (Kattegat) samt de åbne arealer ved golfbanen på Læsø er helt enestående og er i sig selv et besøg værd. Kom med din partner, din familie, dine gode venner eller kom som en gruppe og få en helt særlig oplevelse på Læsø med basis i et vores feriehuse.
Vi glæder os til at se jer og til at give jer et ophold, ”du aldrig vil glemme”.
Helårs- og sommerhuse på 50 velindrettede kvadratmeter.
Læsø Seaside Feriehuse tilbyder dig mulighed for overnatning på Læsø hele året rundt. Du kan booke ophold og overnatning i din ferie, i en forlænget weekend eller i nogle dage i vores hyggelige, velbeliggende og moderne huse med faciliteter, der sidestiller husene med et sædvanligt sommerhus. Feriehusene er på 50 m2, og de er indrettet med entré, bad og toilet, køkken, stue og to soveværelser. I husene finder du i stuen blandt andet en siddegruppe samt et spisebord beregnet til 4 personer, og i alle husene vil der være sengetøj og soveplads til 4 personer. Desuden er husene udstyret med et hurtigt fibernet, et TV med Chromecast og en varmepumpe. I køkkenet finder du en kaffemaskine, et komfur, en ovn, en mikroovn og køl/frys, og endelig er der køkkengrej samt glas, bestik og tallerkener til 8 personer.
Alle husene giver dig direkte adgang til to dejlige terrasser – den ene terrasse er vendt, så du kan nyde solen først på dagen, mens den anden terrasse er vendt, så du kan nyde solen og solnedgangen senere på dagen.
Alle 24 Feriehuse har en unik beliggenhed – og så er de nyrenoverede.
I Læsø Seaside Feriehuse bliver du budt velkommen i 24 fuldstændig nyrenoverede feriehuse. Vi har sørget for alle bekvemmeligheder, og beliggenheden er unik. Tænk dig at holde fri og at have mulighed for at nyde tilværelsen midt i den skønneste natur på Læsø! Fra husene er der direkte adgang ud til golfbanen og kun et par hundrede meter til en kyst og til strande, der giver dig gode muligheder for at fiske, for aktiviteter på vandet og for dejlige havbade. Og skulle lysten eller behovet være der, kan man altid koble sig på det lynhurtige fibernet eller tænde for TV-et med tilhørende Chromecast-adgang.
Velkommen til Læsø
Læsø er med rette kendt som Kattegats perle. Øen er med sine 118 kvadratkilometer pakket med unik natur, hyggelige byer, skønne spisesteder, masser af plads - også i højsæsonen, og så er Læsø også kendt for jomfruhummere, friske fisk, skaldyr, rav og som et fantastisk sted at plukke velsmagende svampe – bl.a. kantareller. Desuden er der sydesaltet fra Saltsyderiet og tangtagene på Læsø, som kandiderer til at blive optaget på UNESCOs liste over verdens ypperste kultur- og naturarv.
På Læsø Saltsyderi kan man opleve saltproduktion og høre historien om salt og saltproduktion, som det foregik i middelalderen. Har du børn med, kan de i højsæsonen tilmed få mulighed for selv at fremstille en portion sydesalt, som I kan tage med hjem.
De karakteristiske tangtage er et særligt ”varemærke” for Læsø. Tangtagene kan blive op mod 300 år gamle. I en årrække var de næsten glemt og borte, men takket være en række ildsjæle og midler fra flere fonde er byggeskikken nu genopdaget, og cirka 30 huse er reddet med nyt tang på tagene. Hvis du vælger en af de to Tanghusruter på Læsø, vil du kunne se rigtig mange af de nyrenoverede tanghuse på øen.
Naturnationalpark Læsø Klitplantage ligger med sine 1.126 ha i en spændende natur med klitter, klithede, skovarealer, lavvandede søer og et rigt fugle- og dyreliv er også altid et besøg værd. Tag din cykel og kør rundt i en ren og frisk natur i et område med en række truede og rødlistede arter, se tranerne, se de vilde orkideer, se dådyrene og nyd de meget forskellige naturtyper i de fredede områder på Læsø.
Læsø kan og bør opleves på mange måder. Du kan altid tage din bil, men du kan også tage på vandreture, cykelture, og se øen fra hesteryg – og så er buskørslen på Læsø gratis. Du bør besøge Bløden Hale, Danzigmann Klit, Rønnerne, Holtemmen, Horneks, Stokken, Læsø Klitplantage og måske også Nordre Rønner - mulighederne er mange. Besøg ”lavvandsområderne” mod syd eller de mere ”vesterhavslignende” kyststrækninger mod nord – kun fantasien sætter begrænsning –overalt vil du finde oplevelser og rige muligheder for ro og afslapning.
Med udgangspunkt i et sommerophold i et af husene hos Læsø Seaside Feriehuse, kan du i din ferie deltage i en eller flere af øens mange events. Jomfruhummerfestivalen, Havets Dag, Tanghusenes Dag, Saltets Dag, Læsø Golf Uge, Læsø Kunstfestival, Havnefest i Østerby, Kajfest i Vesterø, Kite Campe for kitesurfere er blot nogle af de events, der hvert år holdes på Læsø.
Blandt mange øvrige attraktioner, vil det være nærliggende også at tage en tur ud på Rønnerne med Rønner-bussen, at tage på sælsafari til vands, at besøge Læsø Tang samt at få en wellnessoplevelse på Kur og Helse, og børnene elsker at komme en tur til Storhaven, hvor de får dyr på tæt hold og kan få mulighed for at holde og at klappe flere af dyrene.
På Visit Læsøs hjemmeside kan du læse meget mere om Læsø.
Vil du spørge
Læsø Seaside Golf Klub vedligeholder den fantastiske og velplejede 18-hullers seaside-golfbane.
Fra Feriehusene har du ikke langt til 1. tee på golfbanen – startstedet for spillet på den kendte og meget velholdte golfbane på Læsø. Banen en rigtig seaside-bane. Flere af hullerne er ”links-huller”, og fra flere af dem kan du se ud over havet. Banen kan med stor fornøjelse spilles af alle – uanset handicap – men skal du lave et godt resultat, så skal du ikke tage for mange chancer. De seneste år er banen blevet passet og plejet af Læsø Seaside Golf Klub, og greenkeeperen har - i samarbejde med assistent og frivillige - i den grad fået sikret en bane, der ikke alene er kendt for sin høje standard, men også kendt for, at den (stort set) kan spilles hele året – også til de sædvanlige sommergreens. For dig, og dem du spiller med, så er det sædvanligvis let at finde spilletider på banen, og I vil sjældent opleve jer presset eller føle jer stresset, når I spiller golf på Læsø.
Så….. hvorfor ikke tage en tur til Læsø, hvor du lejer et hus af Læsø Seaside Feriehuse og bliver undervist i golf golfklubbens træner – Colin Smith (blandt andet træner for den professionelle, danske golfspiller Søren Kjeldsen) – eller får hans hjælp under opholdet til at erhverve ”golfkørekortet” under hans kyndige vejledning og instruktion.
Men …. man behøver naturligvis ikke at spille golf for at bo hos os. Læsø har også meget andet at byde på.
Råvarer fra Læsø og fra havet omkring – kød, frugt, grøntsager, fisk, jomfruhummere og andre skaldyr.
Læsø og jomfruhummere hænger afgjort sammen. Du har ikke besøgt Læsø, før du har nydt nogle fantastiske jomfruhummerne fanget i havet rundt om øen - enten på et af spisestederne eller hjemme i feriehuset på Læsø. Og ønsker du selv at tilberede jomfruhummerne og spise dem i sommerhuset, kan du både købe friske jomfruhummere hos fiskehandleren, og hos fiskerne direkte fra kajsiden på havnen i Østerby. Skulle det friste, har fiskerne i Østerby Havn ofte også friskfangede rejer, krabber og fisk, du kan købe. Men husk …. er du på Læsø om sommeren, så kræver det, at du står tidligt og, og er tidligt på havnen, når fiskerne kommer ind med nattens fangst.
Hvad er bedre end at sidde udenfor på en restaurant eller ved sommerhuset en sommerdag med et koldt glas hvidvin, en kold øl eller et glas champagne til nogle veltilberedte jomfruhummere, eller til nogle af alle friskfangede fisk og skaldyr fra havet omkring Læsø? Og dårligere bliver det ikke, hvis retten suppleres med nogle af de dejlige og friske – ofte økologiske – frugter og grøntsager, der nænsomt bliver dyrket på Læsø. Skulle du være fristet af andet end de råvarer, der kommer fra havet, er der også mulighed for at købe noget meget velsmagende kød fra dyr, der går rundt i den frie natur på Læsø. Har du tilmed selv fået plukket eller købt nogle kantareller fra en af øens mange vejboder, så prøv at servere dem til kødet – eventuelt fra en grill – sammen med nogle friske asparges og et godt glas rødvin.
Og husk så – Læsø Sydesalt hører sig til ved ethvert godt måltid.
Hvordan kommer jeg til Læsø – Læsøfærgen og Copenhagen Air Taxi, eller sejle og flyve selv.
Uanset hvad …. hvis du vælger at komme til og fra Læsø - og ikke benytter dig af en eventuel mulighed for at flyve eller sejle selv - så er der kun to muligheder: Læsøfærgen der sejler flere gange dagligt til/fra Frederikshavn, og Copenhagen Air Taxi der jævnligt har afgange til/fra Roskilde
Overfartstiden med Læsøfærgen tager 90 minutter, og fra januar 2024 er overfartsprisen med færgen reduceret væsentligt – ikke mindst i sommerugerne. Din pris for sejlturen er den samme, uanset hvornår du vælger at tage af sted. Afhængig af sæsonen er der fra 4 til 8 afgange dagligt i begge retninger, og på færgen er der både TV, wi-fi, legeplads til børn og en hyggelig bistro.
Copenhagen Air Taxi flyver fra Roskilde. Turen tager mellem 60 og 90 minutter - afhængig af, om flyet skal mellemlande på Anholt for at afsætte eller opsamle passagerer. I flyveren er plads til 8 personer og til noget bagage.